Træningslejr 30.09 - 02.10 2022

Træningslejr for klubbens medlemmer

Du inviteres til Skanderborg Badmintons træningslejr, der starter fredag d. 30. september 2022, kl. 15.45 og slutter 2. okt. 2022, kl. 14.30. Træningslejren afholdes i Tarm Idrætscenter.


Der er 50 pladser, så skynd dig at få dig meldt til, hvis du synes, det er fedt at spille en masse badminton, lege i svømmehallen, være sammen med kendte badmintonkammerater og ikke mindst lære en masse nye kammerater at kende på tværs af hold og alderstrin. Tildeling af pladserne sker efter først til mølle. Du vil modtage en endelig bekræftelse når du har fået en plads.


Træningslejren er for ALLE uanset om man lige er startet eller har spillet badminton i mange år. ALLE kan være med og have det sjovt uanset niveau. Turen handler om at knytte ungdomsspillerne sammen gennem badminton og fælles oplevelser. Derfor er fokus delt ligeligt mellem badminton og socialt samvær. Der er lavet et fuldt program for hele weekenden af vores dygtige trænere, som styrer programmet med godt humør og masser af empati.


Vi sover i køjesenge på store værelser (delt op i alderstrin). Der sover forældre/ledere i alle værelser.

Der vil være bestyrelsesmedlemmer og trænere med på turen, og har man et barn, som ikke synes det er sjovt at være afsted en hel weekend uden far eller mor, er der plads til flere forældre.


Hele weekenden koster DKK 550 per ungdomsspiller, da Skanderborg Badminton betaler halvdelen af det fulde beløb. Ønsker en forælder at komme med, koster det DKK 900.


Med beløbet får man fuld forplejning i hele weekenden (rigtig god mad), 2 ture i svømmehal, de bedste trænere med et sjovt program morgen, middag og aften samt transport til Tarm.


Vi tager kun afsted, hvis der samles minimum 35 børn. Der udsendes fuldt program, og yderligere information om turen (hvad man skal have med) når tilmeldingsperioden er slut og deltagerantallet er kendt.


Har I spørgsmål, er I velkomne til at skrive til info@skanderborg-badminton.dk eller ringe til Erik Andersen (Formand) på 30381070.


Tilmeldingsfristen er søndag den 11. september 2020


Praktik

Vi mødes kl. 15:45 foran Gymnasie-hallen (på parkeringspladsen). Herfra kører vi til Tarm Idrætscenter med bus. 

Vi skal bruge nogle forældre til at hente trætte børn i Tarm om søndagen kl. 12.00.

Yderligere information tilgår efter endt tilmeldingsfrist.

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter

Trænere

Der er i øjeblikket ikke nogle fremhævede profiler